Kennel Viacirka

Vores kennel er startet i 1995. Vi laver ca. et kuld hvalpe om året.

Vi bor i et hus på landet uden for Stubbekøbing. Her er der god plads til vores hunde. Alle vores hunde bor inde i huset sammen med os.

I vores opdræt ligger vi vægt på at lave den bedst mulige kvalitet. Det drejer sig både om at lave hvalpe, som er sunde og raske, har et godt temperament, og som ligger så tæt på standarden som muligt. Samtidig er vores hvalpe normalt glade og livlige.
Vores hvalpe bor i vores køkken. Vi ligger vægt på, at hvalpene i en tidlig alder lærer at omgås mennesker, så de kan trives i enhver familie.
De fleste af vores hvalpe er naturligvis solgt i Danmark. Vi har imidlertid også solgt hvalpe i Tyskland, Belgien, USA, Syd Afrika, Frankrig og Sverige.

Enkelte er solgt videre til andre opdrættere af schnauzere, men langt de fleste af hundene er solgt til familier.

Her opfylder de, den fornemmeste pligt for en hund, nemlig at være en god familiehund.

Alle vores hvalpe har indtil videre vist sig at være sunde og livlige.

Såfremt du er interesseret i at vide mere om os og vores hunde, er du meget velkommen til at kontakte os, enten på e-mail eller på telefon.

Hundens krav

Man kan have en schnauzer i enhver familie, der er indstillet på, at det kræver tid at have hund. Den er normalt glad for børn.

Schnauzeren er en aktiv hund, der skal beskæftiges nogle timer om dagen. Dette betyder, at man skal enten lege, gå tur, træne, eller hvad man nu vil, hver dag. Hunden kan godt sige fra over for fremmede, men den er ikke aggressiv. Den skal opdrages konsekvent, hvor man fra første dag selv skal sætte grænserne for, hvad hunden må resten af livet.

Trimning og pelspleje

Schnauzeren en en ruhåret hund med en strid pels. Pelsen er i sig selv smudsafvisende. Derfor skal hunden kun vaskes, hvis den har rullet sig i et eller andet.

Hunden skal redes med en kam nogle gange om ugen. Derudover skal den trimmes 3-4 gange om året.

Sundhed

Schnauzeren er normalt en sund hund. Hunden lider normalt ikke af arvelige sygdomme. Den er bygget på en måde, så den kan leve normalt. Alt dette betyder, at schnauzeren ikke er en race, som dyrlægerne tjener mange penge på.

Træning

Man behøver ikke at gå til hundetræning, hvis man har en schnauzer.

Vi skal dog meget opfordre til af man gør det, da den er god til dette. Man kan med en schnauzer træne både lydighed, agility, fly-ball, eller hvad man har lyst til. Det er altid en arbejdsglad hund.

Lidt historie

Schnauzeren er en oprindelig race. Dette betyder, at den ikke er blandet op af forskellige racer. Man kender racen tilbage fra 1500-tallet, hvor de optræder på malerier. Den stammer fra det sydlige Tyskland.

Oprindelig blev hundene brugt som gårdhunde på mindre landbrug. De blev brugt til at jage rotter og mus samt til at holde uvelkomne personer væk.

Man begyndte at renavle schnauzeren til den hund, som vi kender i dag omkring 1880. Schnauzeren er den oprindelige af alle schnauzere. Riesenschnauzere og dværgschnauzere er hovedsagelig fremavlet ud fra schnauzere.

Schnauzeren findes i farverne peber/salt og sort.

 

Kennel Viacirka:

Harald & Lotte Pedersen
Orevej 94, Vejringe
4850 Stubbekøbing, Danmark
+45 54 44 24 45/+45 23 23 28 54